Et bedrageri i templet

Find og læs Laterankirkens indvielses evangelium (Joh 2,13-22)
på bibelselskabet.dk.

Vi lever i en verden, som stiller høje præstationskrav. Vi har det sværere og sværere med at finde tid til vores familie, venner og andre mennesker. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi har mindre tid. Vi bruger bare en masse tid på alt muligt andet. Jeg mener ikke, at det er umuligt at have et afbalanceret liv midt i vores travlhed, men det bliver en stadig større udfordring for os, fordi vi skal udvikle os på alle planer. Den indre udviklingstvang bliver til en afgud, som vi kan ikke lade være med at tilbede. Vi tænker hele tiden: ”Hvad kan jeg opnå, hvor ligger gevinsten for mig?. Vi presser citronen til sidste dråbe.

I dagens evangelium trådte Jesus ind på tempelpladsen i Jerusalem. Og det viser sig, at den verden, han levede i, ikke er så meget anderledes end vores. Et helligt sted var gennemtrængt af jagten efter profit. Jesus stødte på dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Hvorfor blev han så ophidset over at se dem? Hvorfor kom vreden op i ham? Han må have været frustreret over, at folk misbrugte Guds hus for at tjene penge. Jeg tror ikke, at Jesus var imod en stabil økonomi. Han kunne simpelthen ikke tåle den drift, som havde besat folk og fik dem til at drive erhverv – også på et helligt sted.

Desuden var Jesus i den grad irriteret, fordi et stort bedrageri derved havde fundet sted i templet i Jerusalem. Oprindeligt kom Israelitterne til templet med et dyr, som de havde plejet i længere tid. Der var således opstået et nært forhold mellem mennesket og dyret. Ofret i templet gav mening, hvis man ofrede noget, som man havde kært. Således kunne man deltage mere personligt i det, som foregik i templet. Det virker voldsomt for os at dræbe et kæledyr, men vi skal huske på, at det var en anden tid med en anden tankegang end vores i dag. Nu skal vi ikke tage det bogstaveligt, men helst forholde os til ofrets betydning og tilføje, at bedrageriet bestod i, at Israelitterne nu kunne købe et fremmed dyr og ofre det. De behøvede ikke længere at gøre sig den umage at ofre noget, som havde en større værdi for dem end de penge, de betalte for det.

I en stræben efter gevinst kan vi nemt glemme, at naturen, samfundet og vores krop er også et helligt sted, fordi Guds ånd gennemtrænger det. Når vi misbruger skabningen til vores selviske formål, er det i sidste ende ikke til vores fordel. Det ender med templets ødelæggelse. Det værste er ikke, at en bygning bliver revet ned, men at et fællesskab bliver opløst. Det skete også for Jesu disciple, at de spredtes på grund af Jesu tilfangetagen, retssag og død. Templet blev revet ned i den forstand, at Jesu fysiske legeme og hans åndelige legeme i form af hans disciples fællesskab blev ødelagt. Alligevel kan man ikke sætte et punktum her, for efter tre dage bliver hans legeme genoplivet. Det blev den uovervindelige kilde til håb for de første kristne. Måtte det også være en trøst for os kristne i dag!